Azərbaycan
Беларусь
Danmark
Deutschland
United States
España
France
Indonesia
Italia
Қазақстан
Lietuva
Россия
ශ්රී ලංකාව
ประเทศไทย
Türkiyə
Украина
Glasmaleri er kunsten at sammensætte hele billeder af farvede glasstykker mosaikglasmaleri eller at bemale ufarvet glas
Glasmaleri
Glasmaleri er kunsten at sammensætte hele billeder af farvede glasstykker (mosaikglasmaleri) eller at bemale ufarvet glas med gennemskinnelige farver, som indbrændes: Kabinetsmaleri . Kabinetsmalerier er dog af langt senere oprindelse end mosaikmalerier, som anvendtes i den største del af Middelalderen.
Tidlig glasmaleri
Romerne kunne både puste og støbe glas, og allerede i det 300-tallet nævnes farvede ruder i , som i begyndelsen var resultatet af, at få forstod at frembringe klart glas. Tremmeværket af træ eller metal inddelte motivet i regelmæssige mønstre. Mosaikkerne i kirkerne var ment som forbilleder. Fra 800-tallet begyndte man at belægge de farvede glasplader med en uigennemsigtig farve, i ældre tid sædvanlig sort. I denne farveflade udsparede, og senere ridsede, man et mønster, hvorefter glasset blev brændt. Valsede sprosser, på ældre dansk kaldet vinder, af bly, som kunne føje sig efter krumme linjer, nævnes første gang af (år 1066), men de må gå adskilligt længere tilbage. Glassets mønsterstykker udførtes på et bord med tegnede linjer. Stykkerne skar man ud med glødende jern, og kanterne jævnedes med en krøsel. Anvisninger hertil findes i tyskeren Theophilus Presbyter' værk "Diversarum artium schedula" fra 1000-tallet. Diamanter til skæring anvendtes først fra middelalderens slutning. Sådanne musiviske (mosaik)glasmalerier med eller uden figurlige fremstillinger, overvejende enkeltfigurer i stiv, monumental holdning, anvendtes i større og mindre kirker i den ældre middelalder, men de var sjældne og dyre. De fleste steder måtte man nøjes med horn eller pergament. Glasmaleri blomstrede både i Tyskland og Frankrig, men kun få vinduer er bevarede fra den romanske periode. De ældste fra 1000-tallet findes i domkirken i Augsburg. Yngre vinduer er bevaret i kirker i Strassburg, Châlons-en-Champagne og Tournai. I enkelte danske landsbykirker er i korets østvindue bevaret romanske glasmalerier med billeder af kirkens navnehelgen, således i Roager i Nordslesvig og i Bjerreby på Tåsinge, nu i Nationalmuseet.
Middelalderens glasmaleri
Mens cisterciensernes strenge ordensregler forbød farvet glas i vinduerne og kun tillod på farveløst glas, var glasmaleri almindeligt i den gotiske bygningsstil, der opløste murmasserne i vinduer. Efter det 1200-tallet bliver glasstykkerne større. med farve på rudens ene side begynder at dukke op, og foruden sort begynder man at anvende emaljefarver. De ældre gotiske glasmalerier fremstiller gerne enkeltfigurer som helgener, profeter og konger stående i alvorlig og streng holdning under baldakiner på en tæppemønstret baggrund. Kun i de nedre vinduer og i medaljonfelter ses scener af Kristi eller helgeners liv. Gotisk glasmaleri findes i domkirkerne i Amiens, Evreux, Beauvais, Strassburg, Köln, og Marburg. Fra omkring år 1400 bliver glasmalerier stadig mere almindelige, og deres strengt dekorative fladevirkning viger efterhånden for mere maleriske effekter. Fra denne tid stammer vinduer i Fruekirken i Lübeck og i domkirken i Firenze. Begge antages at være udført af fra Gambassi, der havde lært kunsten i Lübeck. En del kirkevinduer i Nürnberg er udført af glasmalerslægten . Fremstillingen af glasmaleriger var efterhånden gået fra klostrene til de kunsthåndværkere. Samtidig begyndte motiver af verdslige elementer at finde vej til glasmalerierne. Eksempelvis slægtsvåben og malerier på baggrund af klart glas. På denne tid holdt vinduesglasset sit indtog i boligerne. Klare glasruder i en privatbolig nævnes første gang i Frankrig under Karl VI. I Oslo nævnes år 1392 et stenhus med glasruder. Til dem anvendtes billige retlinede mønstre, navnlig "rudemønsteret", sammensat af stående firkanter. Et eksempel er et kirkevindue udført omkring år 1500 i Ubberud Kirke ved Odense med odensebispen og andre prælaters våbenskjolde. Dette kirkevindue opbevares i dag på Nationalmuseet i København.
Glasmaleri år 1500-1700
Endnu i det begyndelsen af 1500-tallet skabtes så betydeligt et værk som vinduerne i Kölner Doms nordlige sideskib. Dette værk røber en tendens til realisme og bevæget komposition, der passer mindre godt med glasmaleriets oprindelige dekorative væsen. Mellem gotik og renæssance er bl.a. nogle vinduer i domkirken i Freiburg, i flere kirker i Paris og England samt i i Bruxelles med arkitektonisk baggrund i rig renæssancestil. Med tiden nærmer glasmalerne sig mere og mere oliemaleriets teknik. Endnu i slutningen af 1500- og begyndelsen af 1600-tallet har både Frankrig og Nederland betydelige glasmalere. Eksempelvis og , som i årene 1555-1577 skabte glasmaleriet i i Gouda. En anden fremtrædende kunstner var , som overførte sin lærers, maleren Rubens, kompositioner på glas. De store glasmalerier forsvinder efterhånden fra kirkerne, og man nøjes med små malede tavler i de klare ruder både i kirker, rådhuse og privatboliger. Sådanne tavler skænkedes ofte af frænder og venner ved opførelsen af et hus – glarøl, glaseregilde, fensterbier. Også borgmestre og rådmænd til rådhuset kunne donere små malede tavler, gerne med giverens våben eller bomærke, portræt, navn eller sentenser. Denne smag bredte sig også til bønderne og holdt sig i lang tid på landet. Den rigeste samling af små glasmalerier i Danmark findes på Odense Museum og stammer fra byens gamle skomager. De herlige glasmalerier udført af nederlænderen Evert Crynss til Kongens Stol i Frederiksborgs Kapel, blev ødelagt ved en brand. Dette såkaldte "kabinetsmaleri" blomstrede især i Schweiz i det 1500-1600-tallet. Selv betydelige kunstnere som Hans Holbein den yngre udførte tegninger til malede tavler. Hele kunsten havde nu fået noget håndværksmæssigt over sig, bl.a. fordi teknikkens stigende vanskelighed mere og mere hindrede de egentlige kunstnere i selv at udføre glasmaleri. I det 1600- og 1700-tallet forsvandt glasmaleri så godt som fuldstændig. Undtagen i England, hvor nederlænderem, under Jakob I stiftede en skole, som eksisterer den dag i dag. Det hang blandt andet sammen med de blyindfattede ruders afløsning med i større støbte glasruder indfattede i træsprosser. I 1688 genopfandt man nemlig i Frankrig den gamle romerske kunst, at støbe glastavler på sand). Glasmaleriets dalende popularitet faldt også sammen med den herskende klassicismes uvilje mod alt for spraglede farver. Dog krævedes i København op gennem 1700-tallet som mesterstykke et vindue i kunstfærdigt blymønster med en malet tavle. Endnu i 1829 udførtes en sådan i København, men om praktisk brug var der ikke tale. I Holsten udførtes ruder bemalede alene med navne endnu i året 1800 og glasmaleri efter 1780 i Sogn.
1800-tallet
Først i begyndelsen af 1800-tallet, med den romantiske begejstring for gotikken, livede det traditionelle glasmaleri op på ny. Et glimrende eksempel er i Dresden og Wien, i begyndelsen af det 1800-tallet, samt i Nürnberg. I 1827 grundlagde kong Ludvig I i München en kunstskole for glasmaleri. Her udførtes de 19 store vinduer til den nygotiske kirke i forstaden ved München samt fire vinduer til domkirken i Köln. I Frankrig findes en lignende skole ved Sèvres. Blandt franske glasmalere kan nævnes . Også i Berlin er der en statsskole og adskillige private skoler for glasmaleri. Forskellige kunstnere har gjort forsøg på at gennemføre en mere moderne og personlig stil i glasmaleri, eksempelvis amerikaneren Louis Comfort Tiffany og .
Fremstilling af glasmaleri i Danmark var næsten ukendt indtil 1880’erne, da historicismen og den nationalromantiske periode herskede. Da skønvirke dukkede op som kunstform, blev glasmaleriet udbredt med stor kraft til offentlige bygninger, kirker og private boliger.
I starten blev glasmalerierne fremstillet i München i Tyskland bl.a. hos Königliche Glasmalereianstalt. Jesuskirkens glasmalerier er fremstillet i München efter forlæg fra kunstmaler C.N. Overgaard. Man gik snart over til selv at producere dem i Danmark, hvor glarmester August Duvier i begyndelsen var den førende glasmaleri-glarmester og havde et nært samarbejde med kunstnerne som Thorvald Bindesbøll, Joakim Skovgaard, Axel Hou og Johannes Kragh. Ikke mindst samarbejdede Duvier med C.N. Overgaard om glasmalerierne til Helligåndskirken, Frederikskirken og Lerchenborg. I 1896 investererede Kgl. Dekorationsfirma Bernhard Schrøder, Nielsen og Hansen i en glasfremstillingsmaskine. Her blev C.N. Overgaard kunstnerlig leder og eksperimenterede sammen med yngre kunstnere og håndværkere om at forbedre teknikken og farverne, så de blev mere klare. Det første resultat var glasmaleri ”Kristi dåb” til Sneslev Kirke i 1897. Siden udførte C.N. Overgaard udkast og glasmalerier til mange kirker, firmaer og private boliger.
Litteratur
- Olivier Merson, Les vitraux, Paris, 1895.
- J. L. Fischer, Handbuch der Glasmalerei, Leipzig, 1914, med fyldig litteraturhenvisning.
- Bernhard Olsen, "Glas og Bly i Vinduer" i Tidsskrift for Kunstindustri, 1892.
- Hans Dedekam, Glasmaleri's Estetik og Historie, Kria, 1908.
Note
- fint gennemført maleri i lille målestok, kilde:Kabinetsmaleri — Ordbog — ODS
Eksterne henvisninger
![image]()
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Glasmaleri - Glasmaleri i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1920)
Forfatter: www.NiNa.Az
Udgivelsesdato:
wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer
Glasmaleri er kunsten at sammensaette hele billeder af farvede glasstykker mosaikglasmaleri eller at bemale ufarvet glas med gennemskinnelige farver som indbraendes Kabinetsmaleri note 1 Kabinetsmalerier er dog af langt senere oprindelse end mosaikmalerier som anvendtes i den storste del af Middelalderen Glasmaleriet fra 1880 viser Ludvig den Hellige i katedralen i La Rochelle i det sydvestlige Frankrig Glasmaleri med Jeanne d Arc som motiv Katedralen i La Rochelle Indholdsfortegnelse 1 Tidlig glasmaleri 2 Middelalderens glasmaleri 3 Glasmaleri ar 1500 1700 4 1800 tallet 5 Litteratur 6 Note 7 Eksterne henvisningerTidlig glasmaleriredigerRomerne kunne bade puste og stobe glas og allerede i det 300 tallet naevnes farvede ruder i kirker som i begyndelsen var resultatet af at fa forstod at frembringe klart glas Tremmevaerket af trae eller metal inddelte motivet i regelmaessige monstre Mosaikkerne i kirkerne var ment som forbilleder Fra 800 tallet begyndte man at belaegge de farvede glasplader med en uigennemsigtig farve i aeldre tid saedvanlig sort I denne farveflade udsparede og senere ridsede man et monster hvorefter glasset blev braendt Valsede sprosser pa aeldre dansk kaldet vinder af bly som kunne foje sig efter krumme linjer naevnes forste gang af Leo af Ostia ar 1066 men de ma ga adskilligt laengere tilbage Glassets monsterstykker udfortes pa et bord med tegnede linjer Stykkerne skar man ud med glodende jern og kanterne jaevnedes med en krosel Anvisninger hertil findes i tyskeren Theophilus Presbyter vaerk Diversarum artium schedula fra 1000 tallet Diamanter til skaering anvendtes forst fra middelalderens slutning Sadanne musiviske mosaik glasmalerier med eller uden figurlige fremstillinger overvejende enkeltfigurer i stiv monumental holdning anvendtes i storre og mindre kirker i den aeldre middelalder men de var sjaeldne og dyre De fleste steder matte man nojes med horn eller pergament Glasmaleri blomstrede bade i Tyskland og Frankrig men kun fa vinduer er bevarede fra den romanske periode De aeldste fra 1000 tallet findes i domkirken i Augsburg Yngre vinduer er bevaret i kirker i Strassburg Chalons en Champagne og Tournai I enkelte danske landsbykirker er i korets ostvindue bevaret romanske glasmalerier med billeder af kirkens navnehelgen saledes i Roager i Nordslesvig og i Bjerreby pa Tasinge nu i Nationalmuseet Middelalderens glasmaleriredigerMens cisterciensernes strenge ordensregler forbod farvet glas i vinduerne og kun tillod grisaillemaleri pa farvelost glas var glasmaleri almindeligt i den gotiske bygningsstil der oploste murmasserne i vinduer Efter det 1200 tallet bliver glasstykkerne storre Overfangsglas med farve pa rudens ene side begynder at dukke op og foruden sort begynder man at anvende emaljefarver De aeldre gotiske glasmalerier fremstiller gerne enkeltfigurer som helgener profeter og konger staende i alvorlig og streng holdning under baldakiner pa en taeppemonstret baggrund Kun i de nedre vinduer og i medaljonfelter ses scener af Kristi eller helgeners liv Gotisk glasmaleri findes i domkirkerne i Amiens Evreux Beauvais Strassburg Koln Elisabeth Kirken og Marburg Fra omkring ar 1400 bliver glasmalerier stadig mere almindelige og deres strengt dekorative fladevirkning viger efterhanden for mere maleriske effekter Fra denne tid stammer vinduer i Fruekirken i Lubeck og i domkirken i Firenze Begge antages at vaere udfort af Francesco Livi fra Gambassi der havde laert kunsten i Lubeck En del kirkevinduer i Nurnberg er udfort af glasmalerslaegten Hirschvogel Fremstillingen af glasmaleriger var efterhanden gaet fra klostrene til de laege kunsthandvaerkere Samtidig begyndte motiver af verdslige elementer at finde vej til glasmalerierne Eksempelvis slaegtsvaben og malerier pa baggrund af klart glas Pa denne tid holdt vinduesglasset sit indtog i boligerne Klare glasruder i en privatbolig naevnes forste gang i Frankrig under Karl VI I Oslo naevnes ar 1392 et stenhus med glasruder Til dem anvendtes billige retlinede monstre navnlig rudemonsteret sammensat af staende firkanter Et eksempel er et kirkevindue udfort omkring ar 1500 i Ubberud Kirke ved Odense med odensebispen og andre praelaters vabenskjolde Dette kirkevindue opbevares i dag pa Nationalmuseet i Kobenhavn Glasmaleri ar 1500 1700rediger nbsp Tre scener fra legenden om det mirakulose sakramente Blyindfattede ruder i St Michael og St Gudula katedralen i Bruxelles af Jean Baptiste Capronnier ca 1870 Endnu i det begyndelsen af 1500 tallet skabtes sa betydeligt et vaerk som vinduerne i Kolner Doms nordlige sideskib Dette vaerk rober en tendens til realisme og bevaeget komposition der passer mindre godt med glasmaleriets oprindelige dekorative vaesen Mellem gotik og renaessance er bl a nogle vinduer i domkirken i Freiburg i flere kirker i Paris og England samt i St Michael og St Gudula katedralen i Bruxelles med arkitektonisk baggrund i rig renaessancestil Med tiden naermer glasmalerne sig mere og mere oliemaleriets teknik Endnu i slutningen af 1500 og begyndelsen af 1600 tallet har bade Frankrig og Nederland betydelige glasmalere Eksempelvis Dirk Crabeth og Wouter Crabeth som i arene 1555 1577 skabte glasmaleriet i Sint Janskerk i Gouda En anden fremtraedende kunstner var Abraham van Diepenbeeck som overforte sin laerers maleren Rubens kompositioner pa glas De store glasmalerier forsvinder efterhanden fra kirkerne og man nojes med sma malede tavler i de klare ruder bade i kirker radhuse og privatboliger Sadanne tavler skaenkedes ofte af fraender og venner ved opforelsen af et hus glarol glaseregilde fensterbier Ogsa borgmestre og radmaend til radhuset kunne donere sma malede tavler gerne med giverens vaben eller bomaerke portraet navn eller sentenser Denne smag bredte sig ogsa til bonderne og holdt sig i lang tid pa landet Den rigeste samling af sma glasmalerier i Danmark findes pa Odense Museum og stammer fra byens gamle skomagerlavshus De herlige glasmalerier udfort af nederlaenderen Evert Crynss til Kongens Stol i Frederiksborgs Kapel blev odelagt ved en brand Dette sakaldte kabinetsmaleri blomstrede isaer i Schweiz i det 1500 1600 tallet Selv betydelige kunstnere som Hans Holbein den yngre udforte tegninger til malede tavler Hele kunsten havde nu faet noget handvaerksmaessigt over sig bl a fordi teknikkens stigende vanskelighed mere og mere hindrede de egentlige kunstnere i selv at udfore glasmaleri I det 1600 og 1700 tallet forsvandt glasmaleri sa godt som fuldstaendig Undtagen i England hvor nederlaenderemBernard van Linge under Jakob I stiftede en skole som eksisterer den dag i dag Det hang blandt andet sammen med de blyindfattede ruders aflosning med i storre stobte glasruder indfattede i traesprosser I 1688 genopfandt man nemlig i Frankrig den gamle romerske kunst at stobe glastavler pa sand Glasmaleriets dalende popularitet faldt ogsa sammen med den herskende klassicismes uvilje mod alt for spraglede farver Dog kraevedes i Kobenhavn op gennem 1700 tallet som mesterstykke et vindue i kunstfaerdigt blymonster med en malet tavle Endnu i 1829 udfortes en sadan i Kobenhavn men om praktisk brug var der ikke tale I Holsten udfortes ruder bemalede alene med navne endnu i aret 1800 og glasmaleri efter 1780 i Hennestedt Sogn 1800 talletredigerForst i begyndelsen af 1800 tallet med den romantiske begejstring for gotikken livede det traditionelle glasmaleri op pa ny Et glimrende eksempel er Gottlob Samuel Mohn i Dresden og Wien i begyndelsen af det 1800 tallet samt Michael Sigismund Frank i Nurnberg I 1827 grundlagde kong Ludvig I i Munchen en kunstskole for glasmaleri Her udfortes de 19 store vinduer til den nygotiske kirke i forstaden Au ved Munchen samt fire vinduer til domkirken i Koln I Frankrig findes en lignende skole ved Sevres Blandt franske glasmalere kan naevnes Laurent Charles Marechal Ogsa i Berlin er der en statsskole og adskillige private skoler for glasmaleri Forskellige kunstnere har gjort forsog pa at gennemfore en mere moderne og personlig stil i glasmaleri eksempelvis amerikaneren Louis Comfort Tiffany og Emile Galle Fremstilling af glasmaleri i Danmark var naesten ukendt indtil 1880 erne da historicismen og den nationalromantiske periode herskede Da skonvirke dukkede op som kunstform blev glasmaleriet udbredt med stor kraft til offentlige bygninger kirker og private boliger I starten blev glasmalerierne fremstillet i Munchen i Tyskland bl a hos Konigliche Glasmalereianstalt Jesuskirkens glasmalerier er fremstillet i Munchen efter forlaeg fra kunstmaler C N Overgaard Man gik snart over til selv at producere dem i Danmark hvor glarmester August Duvier i begyndelsen var den forende glasmaleri glarmester og havde et naert samarbejde med kunstnerne som Thorvald Bindesboll Joakim Skovgaard Axel Hou og Johannes Kragh Ikke mindst samarbejdede Duvier med C N Overgaard om glasmalerierne til Helligandskirken Frederikskirken og Lerchenborg I 1896 investererede Kgl Dekorationsfirma Bernhard Schroder Nielsen og Hansen i en glasfremstillingsmaskine Her blev C N Overgaard kunstnerlig leder og eksperimenterede sammen med yngre kunstnere og handvaerkere om at forbedre teknikken og farverne sa de blev mere klare Det forste resultat var glasmaleri Kristi dab til Sneslev Kirke i 1897 Siden udforte C N Overgaard udkast og glasmalerier til mange kirker firmaer og private boliger LitteraturredigerOlivier Merson Les vitraux Paris 1895 J L Fischer Handbuch der Glasmalerei Leipzig 1914 med fyldig litteraturhenvisning Bernhard Olsen Glas og Bly i Vinduer i Tidsskrift for Kunstindustri 1892 Hans Dedekam Glasmaleri s Estetik og Historie Kria 1908 Noterediger fint gennemfort maleri i lille malestok kilde Kabinetsmaleri Ordbog ODSEksterne henvisningerrediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Glasmaleri Glasmaleri i Salmonsens Konversationsleksikon 2 udgave 1920 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Glasmaleri amp oldid 11682462