Azərbaycan
Беларусь
Danmark
Deutschland
United States
España
France
Indonesia
Italia
Қазақстан
Lietuva
Россия
ශ්රී ලංකාව
ประเทศไทย
Türkiyə
Украина
En herregård sædegård eller hovedgård var en større gård der tilhørte en adelsmand og som var fri for almindelige
Herregård
En herregård, sædegård eller hovedgård var en større gård, der tilhørte en adelsmand, og som var fri for almindelige skatter. Oprindelig var hovedgårdens stilling alene knyttet til ejerforholdet, senere blev skattefriheden knyttet til et vist jordtilliggende. Hovedgårde havde foruden egen jord et større eller mindre antal fæstegårde, hvis brugere (fæstere) var forpligtede til dels at betale landgilde, dels at yde hoveri for hovedgårdens ejer. Et sådant samlet ejerskab af hovedgård med eller uden ladegård og fæstegårde betegnes som et gods.
Betegnelsen herregård stammer fra, at ejerne var herremænd, det vil sige mænd, der havde forpligtet sig til at gøre krigstjeneste for en herre – som oftest kongen. Efter middelalderen kom betegnelsen adel i brug om denne gruppe i samfundet.
En del danske større bondegårde, proprietærgårde og landsteder som Havreholm, Nivågård, Løndal, Rye Nørskov og Clasonsborg kaldes fejlagtigt herregård, selvom ejendommene ikke har nydt særlige privilegier eller haft sæde- eller hovedgårdsstatus.
Se også
- Herregårde i Danmark
Eksterne henvisninger
![image]()
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Herregård - Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XI (1921), s. 351; opslag: Herregaard
Forfatter: www.NiNa.Az
Udgivelsesdato:
wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer
En herregard saedegard eller hovedgard var en storre gard der tilhorte en adelsmand og som var fri for almindelige skatter Oprindelig var hovedgardens stilling alene knyttet til ejerforholdet senere blev skattefriheden knyttet til et vist jordtilliggende Hovedgarde havde foruden egen jord et storre eller mindre antal faestegarde hvis brugere faestere var forpligtede til dels at betale landgilde dels at yde hoveri for hovedgardens ejer Et sadant samlet ejerskab af hovedgard med eller uden ladegard og faestegarde betegnes som et gods Haus Dellwig Dortmund Chateau de la Roche Jagu Cote d Armor i Bretagne i det nordvestlige Frankrig Betegnelsen herregard stammer fra at ejerne var herremaend det vil sige maend der havde forpligtet sig til at gore krigstjeneste for en herre som oftest kongen Efter middelalderen kom betegnelsen adel i brug om denne gruppe i samfundet En del danske storre bondegarde proprietaergarde og landsteder som Havreholm Nivagard Londal Rye Norskov og Clasonsborg kaldes fejlagtigt herregard selvom ejendommene ikke har nydt saerlige privilegier eller haft saede eller hovedgardsstatus Se ogsaHerregarde i DanmarkEksterne henvisningerWikimedia Commons har flere filer relateret til Herregard Salmonsens Konversationsleksikon 2 udgave bind XI 1921 s 351 opslag Herregaard