Azərbaycan
Беларусь
Danmark
Deutschland
United States
España
France
Indonesia
Italia
Қазақстан
Lietuva
Россия
ශ්රී ලංකාව
ประเทศไทย
Türkiyə
Украина
Universet latin universus er al rum og tid og deres indhold inklusiv planeter stjerner galakser og al anden form for sto
Universet
Universet (latin: universus) er al rum og tid og deres indhold, inklusiv planeter, stjerner, galakser og al anden form for stof og energi.
Universet formodes at være begyndt for cirka 13,7 milliarder år siden. Big bang-teorien siger at universet hele tiden udvider sig, og at denne udvidelse startede fra en singularitet ("alt" var samlet i ét punkt). I den allertidligste periode af universets eksistens var dets (energi)tæthed så høj, at ingen kendt fysisk teori kan beskrive det.
Først da universet var cirka 0,001 sekund gammelt, blev energitætheden eller "temperaturen" så lav at hadroner som for eksempel protonen kunne opstå. Efter omkring 1 sekund kunne andre atomkerner som hydrogen-2 (deuterium) og helium-4 dannes ved en proces der kaldes nukleosyntese. Der dannedes dog ikke tungere grundstoffer på dette tidspunkt, og universet bestod af brint og helium.
Efter omkring 500.000 år blev tætheden så lav, at atomer (kerner med bundne elektroner) kunne opstå (rekombination). På dette tidspunkt blev universet "gennemsigtigt", og baggrundsstrålingen stammer fra dette øjeblik.
Universet udvider sig stadig, ved at de tomme mellemrum mellem grupper af galaksehobe bliver større.
Man ved ikke, hvordan galakserne blev dannet, men det må være sket "hurtigt" efter big bang.
Stjernedannelse begyndte at foregå i skyer, der havde opnået masse nok til at trække sig sammen. På grund af det enorme tryk påbegyndes en fusionsreaktion i stjernens indre. Et biprodukt af fusionsreaktionen er det periodiske systems andre grundstoffer.
Ved slutningen af stjernens levetid eksploderer den i en supernova (hvis dens masse er mere end 8 gange større end solens) og slynger sin masse ud i rummet. Dette kan føre til, at andre gasskyer opnår kritisk masse og nye stjerner med planeter kan dannes. De fleste stjerner med en masse på under 8 gange solens vil blive til hvide dværge, der er på størrelse med planeter. De blæser også deres ydre lag væk, og der kan f.eks. opstå en planetarisk tåge.
Gradvist opbruger dannelsen af nye stjerner universets helium og brint, eftersom disse, de to letteste, fusioneres til tungere grundstoffer, så der på et tidspunkt - langt ude i fremtiden - ikke længere vil være nok til at danne nye stjerner.
Uanset hvordan det startede, vil universet enten lide varmedøden eller ende i et Big Crunch og miste al struktur. Hvilken af disse muligheder, der vil blive realiseret, afhænger af mængden af stof i universet, hvilket er genstand for indgående undersøgelser. De nuværende skøn tyder på, at mængden er for lille til, at universet kan trække sig sammen igen. Men observationer viser også, at der kan eksistere en kraft som modvirker tyngdekraft/gravitation, kaldet mørk energi. Det tyder på, at den vokser med tiden, og den kan også være årsagen, hvis universet ikke trækker sig sammen igen.
De tre teorier for universets "død" kaldes Big Crunch, hvor det trækker sig sammen, Big Chill, hvor massen er lidt for lille til at universet kan trække sig sammen igen, så universet vil udvide sig og gradvis gå i stå, men aldrig kunne trække sig sammen. Big Rip er den tredje teori som bygger på, at den mørke energi vil vokse med tiden, og til sidst "flå" (heraf rip) universet itu.
Universets befolkning
Det observerbare univers indeholder ca. 300 trilliarder (3×1023) stjerner og mere end 100 milliarder (1011) galakser. Typiske galakser er i størrelsesintervallet fra dværggalakser med ned til kun ca. 10 millioner (107) stjerner og op til kæmpegalakser med en billion (1012) stjerner.
Kilder/referencer
- Zeilik, Michael; Gregory, Stephen A. (1998). Introductory Astronomy & Astrophysics (4th ed.). Saunders College Publishing. ISBN 978-0-03-006228-5.
The totality of all space and time; all that is, has been, and will be.
- "The Structure of the Universe". doi:10.1007/978-1-4614-8730-2_10.
{{cite journal}}: Cite journal kræver|journal=(hjælp) - Mackie, Glen (1. februar 2002). "To see the Universe in a Grain of Taranaki Sand". Swinburne University. Hentet 13. juli 2019.
- "Unveiling the Secret of a Virgo Dwarf Galaxy". European Southern Observatory Press Release. ESO: 12. 3. maj 2000. Bibcode:2000eso..pres...12. Arkiveret fra originalen 13. juli 2015. Hentet 13. juli 2019.
- "Hubble's Largest Galaxy Portrait Offers a New High-Definition View". NASA. 28. februar 2006. Hentet 13. juli 2019.
Litteratur
- Universets rekorder: Højest, dybest, koldest, fjernest
- Stephen Hawking: , illustreret ISBN 87-00-28866-7
- Bill Bryson: En kort historie om næsten alt ISBN 87-02-05218-0
 | Wikimedia Commons har medier relateret til: Universet |
Forfatter: www.NiNa.Az
Udgivelsesdato:
wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer
Universet latin universus er al rum og tid og deres indhold inklusiv planeter stjerner galakser og al anden form for stof og energi En tidslinie for universets udvidelse der baseres pa antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt Universet formodes at vaere begyndt for cirka 13 7 milliarder ar siden Big bang teorien siger at universet hele tiden udvider sig og at denne udvidelse startede fra en singularitet alt var samlet i et punkt I den allertidligste periode af universets eksistens var dets energi taethed sa hoj at ingen kendt fysisk teori kan beskrive det Forst da universet var cirka 0 001 sekund gammelt blev energitaetheden eller temperaturen sa lav at hadroner som for eksempel protonen kunne opsta Efter omkring 1 sekund kunne andre atomkerner som hydrogen 2 deuterium og helium 4 dannes ved en proces der kaldes nukleosyntese Der dannedes dog ikke tungere grundstoffer pa dette tidspunkt og universet bestod af brint og helium Efter omkring 500 000 ar blev taetheden sa lav at atomer kerner med bundne elektroner kunne opsta rekombination Pa dette tidspunkt blev universet gennemsigtigt og baggrundsstralingen stammer fra dette ojeblik Universet udvider sig stadig ved at de tomme mellemrum mellem grupper af galaksehobe bliver storre Man ved ikke hvordan galakserne blev dannet men det ma vaere sket hurtigt efter big bang Stjernedannelse begyndte at forega i skyer der havde opnaet masse nok til at traekke sig sammen Pa grund af det enorme tryk pabegyndes en fusionsreaktion i stjernens indre Et biprodukt af fusionsreaktionen er det periodiske systems andre grundstoffer Ved slutningen af stjernens levetid eksploderer den i en supernova hvis dens masse er mere end 8 gange storre end solens og slynger sin masse ud i rummet Dette kan fore til at andre gasskyer opnar kritisk masse og nye stjerner med planeter kan dannes De fleste stjerner med en masse pa under 8 gange solens vil blive til hvide dvaerge der er pa storrelse med planeter De blaeser ogsa deres ydre lag vaek og der kan f eks opsta en planetarisk tage Gradvist opbruger dannelsen af nye stjerner universets helium og brint eftersom disse de to letteste fusioneres til tungere grundstoffer sa der pa et tidspunkt langt ude i fremtiden ikke laengere vil vaere nok til at danne nye stjerner Uanset hvordan det startede vil universet enten lide varmedoden eller ende i et Big Crunch og miste al struktur Hvilken af disse muligheder der vil blive realiseret afhaenger af maengden af stof i universet hvilket er genstand for indgaende undersogelser De nuvaerende skon tyder pa at maengden er for lille til at universet kan traekke sig sammen igen Men observationer viser ogsa at der kan eksistere en kraft som modvirker tyngdekraft gravitation kaldet mork energi Det tyder pa at den vokser med tiden og den kan ogsa vaere arsagen hvis universet ikke traekker sig sammen igen De tre teorier for universets dod kaldes Big Crunch hvor det traekker sig sammen Big Chill hvor massen er lidt for lille til at universet kan traekke sig sammen igen sa universet vil udvide sig og gradvis ga i sta men aldrig kunne traekke sig sammen Big Rip er den tredje teori som bygger pa at den morke energi vil vokse med tiden og til sidst fla heraf rip universet itu Universets befolkningDet observerbare univers indeholder ca 300 trilliarder 3 1023 stjerner og mere end 100 milliarder 1011 galakser Typiske galakser er i storrelsesintervallet fra dvaerggalakser med ned til kun ca 10 millioner 107 stjerner og op til kaempegalakser med en billion 1012 stjerner Kilder referencerZeilik Michael Gregory Stephen A 1998 Introductory Astronomy amp Astrophysics 4th ed Saunders College Publishing ISBN 978 0 03 006228 5 The totality of all space and time all that is has been and will be The Structure of the Universe doi 10 1007 978 1 4614 8730 2 10 a href wiki Skabelon Cite journal title Skabelon Cite journal cite journal a Cite journal kraever journal hjaelp Mackie Glen 1 februar 2002 To see the Universe in a Grain of Taranaki Sand Swinburne University Hentet 13 juli 2019 Unveiling the Secret of a Virgo Dwarf Galaxy European Southern Observatory Press Release ESO 12 3 maj 2000 Bibcode 2000eso pres 12 Arkiveret fra originalen 13 juli 2015 Hentet 13 juli 2019 Hubble s Largest Galaxy Portrait Offers a New High Definition View NASA 28 februar 2006 Hentet 13 juli 2019 LitteraturUniversets rekorder Hojest dybest koldest fjernest Stephen Hawking illustreret ISBN 87 00 28866 7 Bill Bryson En kort historie om naesten alt ISBN 87 02 05218 0 Wikimedia Commons har medier relateret til Universet