Azərbaycan  AzərbaycanБеларусь  БеларусьDanmark  DanmarkDeutschland  DeutschlandUnited States  United StatesEspaña  EspañaFrance  FranceIndonesia  IndonesiaItalia  ItaliaҚазақстан  ҚазақстанLietuva  LietuvaРоссия  Россияශ්‍රී ලංකාව  ශ්‍රී ලංකාවประเทศไทย  ประเทศไทยTürkiyə  TürkiyəУкраина  Украина
Support
www.aawiki.da-dk.nina.az
  • Hjem

En computer er en maskine der kan programmeres til automatisk at udføre nogle talmæssige eller logiske beregninger Bæ

Computersystem

  • Startside
  • Computersystem
Computersystem
www.aawiki.da-dk.nina.azhttps://www.aawiki.da-dk.nina.az

En computer er en maskine, der kan programmeres til automatisk at udføre nogle talmæssige eller logiske beregninger.

image
Bærbar computer Acer Aspire 5250

Ordet computer

Professor Peter Naur, der blev tilbudt stillingen som den første danske professor i Datalogi, spurgte på et møde, om der var nogen, der havde et forslag til et godt dansk ord for det engelske computer. Per Brinch Hansen kom frem til datamat på basis af laundromat/vascomat i et nærliggende møntvaskeri.

Et andet ældre ord er arbejdsstation, som er en computer, som løser en eller flere specialiserede arbejdsopgaver. I dag er udtrykket forældet, men det anvendes dog stadig om fritstående kraftige pc'er.

På dansk benyttes også betegnelsen "edb-maskine", der står for elektronisk databehandling. Selve udtrykket er dog på vej ud til fordel for computer, men termen "edb" benyttes fortsat bredt f.eks. på skoler som "edb-lokale" eller i tilbud om undervisning i "edb".

Frem til opfindelsen af datamaskinen blev ordet computer på engelsk benyttet om personer, som regel kvinder, der foretog matematiske beregninger, enten med mekanisk regnemaskine eller pen og papir, indtil de blev overflødige, da datamaskinen gjorde sit indtog.

Computerens historie

Tanken om programstyrede regnemaskiner har rødder tilbage til det industrielle gennembrud i England omkring 1800. Den fremgår f.eks. af Jacquards mønstervæv og Charles Babbages udviklingsarbejde. Hulkortmaskinerne var også programmerbare. Herman Hollerith/IBM's maskiner blev programmeret med koblingstavler, mens Powers benyttede connectionboxe.

I slutningen af 1920'erne dukkede de første naturvidenskabelige hulkortanvendelser op. De spillede ikke den store mængdemæssige rolle, men var vigtige for den fortsatte tekniske udvikling. Der var tale om analytisk statistik og udarbejdelse af astronomiske tabeller. Siden fulgte en lang række andre opgaver. Disse stillede krav om maskiner med stadig større programmer. Connectionbox'enes manglende fleksibilitet gjorde dem meget uegnede til dette formål, og alle naturvidenskabelige beregninger blev derfor udført på koblingstavleprogrammerede maskiner.

De tidlige computere (maskiner) 1949-1959

image
ENIAC, Amerikas første computer.

De første computere blev bygget i Tyskland, England og USA mellem 1940 og 1950 (f.eks. Z3, ENIAC, Colossus), men deres forhistorie går tilbage til regnemaskineprojekter, der i 1930'erne blev udviklet i forskellige forskningsmiljøer. Under anden verdenskrig blev en række regnemaskineprojekter i England, Rusland og USA anset for krigsvigtige og derfor statsfinansierede. Efter krigen fortsatte den offentlige finansiering af videnskabelige forsknings- og udviklingsprojekter, og indledningen af den kolde krig satte yderligere fokus på udvikling af computere til militære formål, f.eks. til overvågning af USAs luftrum, en udvikling der blev yderligere forstærket efter udbruddet af koreakrigen.

Sideløbende med den militære forskning indledtes fra starten af 1950'erne i Tyskland, England og især USA udvikling af computere på kommerciel basis, både med henblik på salg til forskning (Z4, , , ) og med henblik på anvendelse i private virksomheder (IBM 650, ). Mod slutningen af 1950'erne lancerede en lang række virksomheder computere, og industrien kom gradvis til at dominere udviklingen af maskinerne, mens forskningen koncentreredes om anvendelser og software.

I denne periode blev batch-kørsel den helt dominerende måde at anvende computere på, og den udbredte holdning var, at det var mest effektivt med få, meget store computere, som anvendtes til afvikling af programmer ét ad gangen. Interaktiv anvendelse af computere fandtes kun i nogle få, specialiserede militære anvendelser og i ganske få forskningsmiljøer (f.eks. , hvor TX-0 og TX-2 udvikledes til interaktivt brug).

Om computeren

image
Udbredelsen af computere i befolkningen

En computer er en (normalt elektronisk) maskine som bearbejder data, informationer, som den modtager fra brugeren eller programmer. Hvis man går helt ned og kigger i cpu'en, arbejder den på lagrede tilstande - typisk fortolket som 0- og 1-taller (Bit). Den består grundlæggende af: Input-enhed, på dansk en indtastningsenhed eller forskellige indlæsningsenheder, en bearbejdningsenhed (processoren (CPU) eller grafikkort) med hukommelse (ram) til at gemme oplysningerne midlertidigt under bearbejdelsen af dem, et baggrundslager til opbevaring af styresystem, computerprogrammer og data f.eks. dokumenter efter at computeren er slukket samt en enhed til visning af resultatet (kan f.eks. være en skærm eller en printer).

Computere kan deles op i flere hovedområder:

  • Personlige computere (ofte en enkelt skærm; med kabinet der indeholder CPUen (regneenheden), arbejdshukommelse, baggrundslager og input (modtage info udefra) og output (sende info til f.eks. skærm, printer, baggrundslagre, brænde cd etc.).
  • Indlejret system - de fleste indlejrede systemer er CPU og periferichips pakket ind i en mikrocontroller
  • Store computersystemer (for håndtering af store mængder data i firmaer/organisationer). Herunder hører også server og mainframe).

Store computersystemer

De store computersystemer har stor hukommelse og hurtige regneenheder, processorer. Her bearbejdes informationer som ville tage lang tid på en personlig computer.

En anden vigtig forskel er, at servere og især mainframes er designede til at være tilgængelige hele tiden. Det betyder blandt andet at hardware og software kan opgraderes, mens systemet kører. Der vil også ofte være redundante komponenter som f.eks. to strømforsyninger i maskinen.

Navne der bliver brugt om disse store computere, er:

  • Mainframe
  • Server
  • Supercomputer

Disse computere bruges f.eks. til bearbejdning af store datamængder:

  • Banksystemer
  • Cad-tegning
  • grafiske processer med tekst og billeder (desktoppublishing, dtp)
  • musikkomponering
  • Statistik
  • videoredigering

Se også

  • Panini - fra 5. århundrede f.Kr. - hans grammatiske regler kan opfattes som verdens første (skriftdrevne) computer.
  • Antikythera-mekanismen – en skotøjsæske-stor, kompleks, bærbar analog astronomi-computer fra antikken.

Kilder og eksterne henvisninger

image
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Computer
  1. David Bodanis: Electric universe (s. 151), forlaget Little Brown, London 2005, ISBN
  • IBM
  • "Chaos in computer performance", Hugues Berry fra det franske forskningsinstitut for information og automation, INRIA. (pdf)
  • Terminologiudvalget
  • Kap.3, s.42: Learning from the masters 1963-66 i: A Programmer's Story : The Life of a Computer Pioneer. – 2004 / Per Brinch Hansen. 2004 (tilgængelig i åben digital udgave på Brinch Hansens hjemmeside)
  • Dansk Datahistorisk Forening

Forfatter: www.NiNa.Az

Udgivelsesdato: 31 Maj, 2025 / 23:10

wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer

En computer er en maskine der kan programmeres til automatisk at udfore nogle talmaessige eller logiske beregninger Baerbar computer Acer Aspire 5250Ordet computerProfessor Peter Naur der blev tilbudt stillingen som den forste danske professor i Datalogi spurgte pa et mode om der var nogen der havde et forslag til et godt dansk ord for det engelske computer Per Brinch Hansen kom frem til datamat pa basis af laundromat vascomat i et naerliggende montvaskeri Et andet aeldre ord er arbejdsstation som er en computer som loser en eller flere specialiserede arbejdsopgaver I dag er udtrykket foraeldet men det anvendes dog stadig om fritstaende kraftige pc er Pa dansk benyttes ogsa betegnelsen edb maskine der star for elektronisk databehandling Selve udtrykket er dog pa vej ud til fordel for computer men termen edb benyttes fortsat bredt f eks pa skoler som edb lokale eller i tilbud om undervisning i edb Frem til opfindelsen af datamaskinen blev ordet computer pa engelsk benyttet om personer som regel kvinder der foretog matematiske beregninger enten med mekanisk regnemaskine eller pen og papir indtil de blev overflodige da datamaskinen gjorde sit indtog Computerens historieTanken om programstyrede regnemaskiner har rodder tilbage til det industrielle gennembrud i England omkring 1800 Den fremgar f eks af Jacquards monstervaev og Charles Babbages udviklingsarbejde Hulkortmaskinerne var ogsa programmerbare Herman Hollerith IBM s maskiner blev programmeret med koblingstavler mens Powers benyttede connectionboxe I slutningen af 1920 erne dukkede de forste naturvidenskabelige hulkortanvendelser op De spillede ikke den store maengdemaessige rolle men var vigtige for den fortsatte tekniske udvikling Der var tale om analytisk statistik og udarbejdelse af astronomiske tabeller Siden fulgte en lang raekke andre opgaver Disse stillede krav om maskiner med stadig storre programmer Connectionbox enes manglende fleksibilitet gjorde dem meget uegnede til dette formal og alle naturvidenskabelige beregninger blev derfor udfort pa koblingstavleprogrammerede maskiner De tidlige computere maskiner 1949 1959ENIAC Amerikas forste computer De forste computere blev bygget i Tyskland England og USA mellem 1940 og 1950 f eks Z3 ENIAC Colossus men deres forhistorie gar tilbage til regnemaskineprojekter der i 1930 erne blev udviklet i forskellige forskningsmiljoer Under anden verdenskrig blev en raekke regnemaskineprojekter i England Rusland og USA anset for krigsvigtige og derfor statsfinansierede Efter krigen fortsatte den offentlige finansiering af videnskabelige forsknings og udviklingsprojekter og indledningen af den kolde krig satte yderligere fokus pa udvikling af computere til militaere formal f eks til overvagning af USAs luftrum en udvikling der blev yderligere forstaerket efter udbruddet af koreakrigen Sidelobende med den militaere forskning indledtes fra starten af 1950 erne i Tyskland England og isaer USA udvikling af computere pa kommerciel basis bade med henblik pa salg til forskning Z4 og med henblik pa anvendelse i private virksomheder IBM 650 Mod slutningen af 1950 erne lancerede en lang raekke virksomheder computere og industrien kom gradvis til at dominere udviklingen af maskinerne mens forskningen koncentreredes om anvendelser og software I denne periode blev batch korsel den helt dominerende made at anvende computere pa og den udbredte holdning var at det var mest effektivt med fa meget store computere som anvendtes til afvikling af programmer et ad gangen Interaktiv anvendelse af computere fandtes kun i nogle fa specialiserede militaere anvendelser og i ganske fa forskningsmiljoer f eks hvor TX 0 og TX 2 udvikledes til interaktivt brug Om computerenUdbredelsen af computere i befolkningen En computer er en normalt elektronisk maskine som bearbejder data informationer som den modtager fra brugeren eller programmer Hvis man gar helt ned og kigger i cpu en arbejder den pa lagrede tilstande typisk fortolket som 0 og 1 taller Bit Den bestar grundlaeggende af Input enhed pa dansk en indtastningsenhed eller forskellige indlaesningsenheder en bearbejdningsenhed processoren CPU eller grafikkort med hukommelse ram til at gemme oplysningerne midlertidigt under bearbejdelsen af dem et baggrundslager til opbevaring af styresystem computerprogrammer og data f eks dokumenter efter at computeren er slukket samt en enhed til visning af resultatet kan f eks vaere en skaerm eller en printer Computere kan deles op i flere hovedomrader Personlige computere ofte en enkelt skaerm med kabinet der indeholder CPUen regneenheden arbejdshukommelse baggrundslager og input modtage info udefra og output sende info til f eks skaerm printer baggrundslagre braende cd etc Indlejret system de fleste indlejrede systemer er CPU og periferichips pakket ind i en mikrocontroller Store computersystemer for handtering af store maengder data i firmaer organisationer Herunder horer ogsa server og mainframe Store computersystemer De store computersystemer har stor hukommelse og hurtige regneenheder processorer Her bearbejdes informationer som ville tage lang tid pa en personlig computer En anden vigtig forskel er at servere og isaer mainframes er designede til at vaere tilgaengelige hele tiden Det betyder blandt andet at hardware og software kan opgraderes mens systemet korer Der vil ogsa ofte vaere redundante komponenter som f eks to stromforsyninger i maskinen Navne der bliver brugt om disse store computere er Mainframe Server Supercomputer Disse computere bruges f eks til bearbejdning af store datamaengder Banksystemer Cad tegning grafiske processer med tekst og billeder desktoppublishing dtp musikkomponering Statistik videoredigeringSe ogsaPanini fra 5 arhundrede f Kr hans grammatiske regler kan opfattes som verdens forste skriftdrevne computer Antikythera mekanismen en skotojsaeske stor kompleks baerbar analog astronomi computer fra antikken Kilder og eksterne henvisningerWikimedia Commons har medier relateret til ComputerDavid Bodanis Electric universe s 151 forlaget Little Brown London 2005 ISBN IBM Chaos in computer performance Hugues Berry fra det franske forskningsinstitut for information og automation INRIA pdf Terminologiudvalget Kap 3 s 42 Learning from the masters 1963 66 i A Programmer s Story The Life of a Computer Pioneer 2004 Per Brinch Hansen 2004 tilgaengelig i aben digital udgave pa Brinch Hansens hjemmeside Dansk Datahistorisk Forening

Seneste artikler
  • Maj 26, 2025

    Selskabsform

  • Maj 31, 2025

    Nationalsang

  • Maj 31, 2025

    Middelhavet

  • Maj 31, 2025

    Mekanik

  • Maj 26, 2025

    Medarbejder

www.NiNa.Az - Studie

    Kom i kontakt
    Sprog
    Kontakt os
    DMCA Sitemap
    © 2019 nina.az - Alle rettigheder forbeholdes.
    Ophavsret: Dadash Mammadov
    En gratis hjemmeside, der giver data- og fildeling fra hele verden.
    Top