Azərbaycan
Беларусь
Danmark
Deutschland
United States
España
France
Indonesia
Italia
Қазақстан
Lietuva
Россия
ශ්රී ලංකාව
ประเทศไทย
Türkiyə
Украина
Ordet kultur kommer af det latinske ord cultura der betyder dyrkning I modsætning hertil er ordet natur som kommer af d
Kultur
Ordet kultur kommer af det latinske ord "cultura", der betyder "dyrkning". I modsætning hertil er ordet natur, som kommer af det latinske ord "natura", der betyder "fødsel". Det vil sige: Natur er det medfødte, mens kultur er det dyrkede, det tillærte. I sin enkleste form kommer denne begrebslige modsætning til udtryk i forskellen mellem og , hvor det er tilstedeværelsen af landbrug (jorddyrkning), der adskiller kulturfolk fra naturfolk. Den oprindelige betydning af ordet "kultur" forekommer f.eks. i ordet .
Foto: Tiago Chediak
I en videre forstand er kulturbegrebet stort set synonymt med dannelsesbegrebet og dækker over menneskers åndelige udtryk. Begrebet kultur dækker således forskellige kunstarter som litteratur, teaterkunst, billedkunst, musik og lignende. Det dækker endvidere sprog, religion, lovgivning, teknologi og levevis i det hele taget.
I almindeligt sprog står kultur ofte for raffinement med hensyn til manerer og opførsel.
Kulturen i en gruppe
Kultur kan forstås som kulturen i bestemt gruppe eller i et bestemt samfund. Eksempler på denne brug af begrebet er betegnelser som "den danske kultur", " i Himmerland", "storbykulturen" "ungdomskulturen" og "virksomhedskulturen i Mærsk". Man kan tilhøre flere kulturer på én gang, da man kan tilhøre flere grupper på én gang.
En kultur kan analyseres efter følgende "løgmodel", der stammer fra den hollandske kulturforsker og socialpsykolog Geert Hofstede (1928-2020).
Ifølge denne model består en kultur af fire lag – værdier, ritualer, helte og symboler. Alle disse lag er med til at definere en speciel kultur.
Værdier er kernen i en kultur. Her findes kulturens grundlæggende overbevisninger, som for det meste forbliver de samme, selvom de kan blive forældede. Det kan f.eks. være en værdi som Gudsfrygt eller en værdi som hårdt arbejde. Værdierne er det lag i kulturen, som det er sværest at få øje på. De er det usynlige grundlag for hele kulturen. Samtidig er de det lag, som det er sværest at ændre på.
Ritualer er skikke og praksisser, der udvikler sig gradvist. Dette lag er lidt lettere at ændre på. Et ritual kan f.eks. være en bestemt måde at hilse på eller en bestemt gudstjenesteform.
Helte er indflydelsesrige figurer, muligvis fiktive, der former kulturelle fortællinger. I den danske kultur kan det være N.F.S. Grundtvig; i den amerikanske kultur kan det være George Washington.
Symboler er repræsenteret af mærker eller billeder, f.eks. flag, klædedragt eller frisure. Symboler er det lag, som er lettest at ændre på, og som er lettest påvirkelig over for modeskift.
Det etnografiske kulturbegreb
Inden for etnografi, antropologi og kulturgeografi anvendes det fremherskende erhverv i en given gruppe til at betegne kulturen i denne gruppe. Indtil 2. verdenskrig (men også senere) skelnede man mellem:
- Jægere, (fiskere) og samlere
- Højere (specialiserede) jægersamfund
- Nomadesamfund
- Halvagerbrug med jagt
- Helagerbrug uden plov
- Helagerbrug med plov
- Industrisamfund
Kulturbegrebet anvendes tillige til at betegne et givet områdes livsform, f.eks. i betegnelsen "polynesisk kultur".
Det arkæologiske kulturbegreb
Arkæologien har lånt det etnografiske kulturbegreb og anvender grupperne til at beskrive et givet forhistorisk samfunds overordnede indretning. Arkæologien anvender tillige kulturbegrebet til at betegne en i tid og rum udbredt levevis, f.eks. i betegnelserne hellenistisk kultur, og Ertebøllekulturen.
Det arkæologiske kulturbegreb opstod sammen med den moderne arkæologi i midten af 1800-tallet. Da man gik over til at danne sig billedet af fortidens levevis på grundlag af jordfund af genstande, beboelseslevn, grave og knogler, var det naturligt at knytte en betegnelse til sådanne iagttagne fund for derved at kunne henvise til dem, når nye lignende fund blev gjort.
Den første arkæologiske skelnen blev indført af den danske museumsmand Christian Jürgensen Thomsen (1788-1865), der opdelte genstande efter deres materialegrundlag i henholdsvis stenalder, bronzealder, og jernalder. Snart viste det sig, at denne opdeling ikke var tilstrækkelig til at adskille ulige udformninger af den samme slags genstande, og behovet for yderligere inddelinger blev snart klart.
En af de tidligste underinddelinger var "den uslebne stenalder" (nu almindeligvis benævnt som jægerstenalder) og "den slebne stenalder" (nu almindeligvis benævnt som bondestenalder). Der skelnedes mellem et ældre og et yngre kulturtrin. Således skelnes der endnu i dag mellem ældre bronzealder og yngre bronzealder.
I begyndelsen var antallet af sådanne betegnelser mangfoldige, og flere betegnelser kunne anvendes side om side om den samme kultur. Endnu i dag anvendes betegnelserne stridsøksekultur og enkeltgravskultur om samme kultur. Det var ofte genstandene, der betegnede kulturen og kulturtrinnet (f.eks i betegnelsen "stridsøksekultur"). Det kunne dog også være gravformerne, der gjorde det (f.eks. i betegnelserne "enkeltgravskultur" og "hellekistetid". Med tiden gik man dog over til så vidt muligt at bruge stedbetegnelser for at beskrive de ulige materielle kulturer.
Til trods for, at denne kulturinddeling allerede udvikledes i løbet af 1800-tallet, var det først i begyndelsen af 1900-tallet, at arkæologerne for alvor begyndte at formulere principperne bag den anvendte fremgangsmåde. Det var i første række den australske arkæolog Vere Gordon Childe (1892-1957), der konstaterede, at bestemte materielle fund af våben, smykker, fartøjer, begravelsesritualer og bygningsformer atter og atter blev fundet i de samme sammenhænge.
Det fik den tyske arkæolog Gustaf Kossinna (1858-1931) til at mene, at han kunne opstille en entydig forbindelse mellem en arkæologisk kulturprovins, en etnisk gruppe og en sproglig enhed. Skønt dette i mange tilfælde kan have sin rigtighed, er det vigtigt at være opmærksom på de forbindelser, der kan være med andre kultursamfund. Disse forbindelser kan foranledige, at redskaber, byggeskik eller begravelsesmåde spredes som handelsvarer, gaver, medgift, krigsbytte eller besøgsindtryk. Det er ikke kun enkeltgenstande, der definerer en kultur, men den samlede levemåde.
Et andet område, hvor arkæologerne med tiden har ændret holdning, er forklaringerne på, at nye kulturer afløser gamle. Tidligere mente man, at sådanne kulturskift måtte forklares ved folkevandringer, hvor den tidligere kultur eller livsform blev fortrængt eller undertrykt. I nyere tid ser man dog oftere sådanne kulturskifter forklaret ved, at nye ideer eller teknikker har spredt sig fra et samfund til et andet. Samtidig formodes det, at egentlige folkevandringer har været få, små og ubetydelige.
Endnu i dag er der mange kulturskifter, hvor arkæologerne ikke kan blive enige om betydningen af folkevandringer. Blandt de mest omstridte emner er spørgsmålet om stridsøksefolkets mulige indvandring til Vesteuropa fra sletterne nord for Sortehavet.
Et andet nyt træk i arkæologien er, at man i mindre grad bruger udtrykket "kultur" og i stedet taler om "teknokomplekser" (engelsk: Techno-Complex, en forkortelse for Technology-Complexes). Derved understreger man, at man alene betegner genstandskulturen, men ikke nødvendigvis den livsform eller den befolkning, der har skabt den.
Et citat
"Når jeg hører ordet 'kultur', spænder jeg hanen på min pistol."
Dette berømte citat er fejlagtigt blevet tillagt både chefen for Hitlerjugend Baldur von Schirach, den tyske propagandaminister Goebbels og rigsmarskal Hermann Göring i Tyskland. Citatet kan føres tilbage til skuespillet Schlageter (fra 1933) af den tyske nazistiske dramatiker Hanns Johst.
Forbilledet for den kulturfjendtlighed, der ligger i dette citat, har nogle set hos den tyske filosof Friedrich Nietzsche, hvis lovprisning af det menneske kan have været en inspiration for den nazistiske ideologi. Det var dog ikke Nietzsches mening at lovprise en totalitær statsmagt.
Se også
- Antropologi
- Socialantropologi
- Folkeslag
Noter
- "Lad os vende) tilbage til naturen" ("Revenons à la nature"), foreslog den franske filosof Rousseau sin samtid i 1700-tallet. Hermed mente han ikke en simpel tilbagevenden til naturtilstanden, men en venden tilbage til det oprindelige og ægte i mennesket.
- I skuespillet Schlageter lyder citatet: "Wenn ich Kultur höre … entsichere ich meinen Browning." (1. akt, 1. scene). (Der refereres til en pistol af mærket Browning).
Referencer
- Youtube: Gisele Bündchen. Best Runway Walk
- Notes on Interculturel Communication.[1]
- Notes on Interculturel Communication.[2]
- Notes on Interculturel Communication.[3]
- Notes on Interculturel Communication.[4]
- Kulturanalyse, s. 135.
- Allan A. Lund: De etnografiske kilder til Nordens tidlige historie, s. 114.
- Svend Erik Stybe: Idehistorie, s. 336-37.
Litteratur
- Groh, Arnold A. (2019): Theories of Culture. London, Routledge. ISBN 9781138668652
- Hastrup, Kirsten (2004): Kultur. Det fleksible fællesskab. Aarhus Universitetsforlag. ISBN 9788771246148
- Hastrup, Kirsten; Rubow, Cecilie og Tjørnhøj-Thomsen, Tine (2011): Kulturanalyse. Kort fortalt. Samfundslitteratur. ISBN 9788759314968
- Jensen, Iben (2013): Grundbog i kulturforståelse. Samfundslitteratur. ISBN 9788759329856
- Allan A. Lund: De etnografiske kilder til Nordens tidlige historie. Wormanium 1993. ISBN 87-89531-08-6
- Schein, Edgar E. (1992): Organizational Culture and Leadership. San Francisco, Jossey-Bass. ISBN 9781555424879
- Stybe, Svend Erik (1972): Idehistorie. Munksgaard. ISBN 8716009037
- Henrik Tauber: Det store hvornår? Om den svære kunst at datere fortiden. (Kronik i Skalk 1972 Nr. 1; s. 22-29)
- Åstrup, W. (1995): Cassirers kulturfilosofi. Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, (24), 117–140.
Eksterne henvisninger
![image]()
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Kultur - A Definition of Culture
- Notes on Interculturel Communication.2-Jul-2001, UniSci: Personal Memories Reflect Culture As Much As Self
Forfatter: www.NiNa.Az
Udgivelsesdato:
wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer
Ordet kultur kommer af det latinske ord cultura der betyder dyrkning I modsaetning hertil er ordet natur som kommer af det latinske ord natura der betyder fodsel Det vil sige Natur er det medfodte mens kultur er det dyrkede det tillaerte I sin enkleste form kommer denne begrebslige modsaetning til udtryk i forskellen mellem og hvor det er tilstedevaerelsen af landbrug jorddyrkning der adskiller kulturfolk fra naturfolk Den oprindelige betydning af ordet kultur forekommer f eks i ordet Den specielle gangart som bruges pa catwalk en er tillaert altsa kultur i modsaetning til naturlig gang Her er det Gisele Bundchen der praktiserer kunststykket Foto Tiago Chediak I en videre forstand er kulturbegrebet stort set synonymt med dannelsesbegrebet og daekker over menneskers andelige udtryk Begrebet kultur daekker saledes forskellige kunstarter som litteratur teaterkunst billedkunst musik og lignende Det daekker endvidere sprog religion lovgivning teknologi og levevis i det hele taget I almindeligt sprog star kultur ofte for raffinement med hensyn til manerer og opforsel Kulturen i en gruppeKultur kan forstas som kulturen i bestemt gruppe eller i et bestemt samfund Eksempler pa denne brug af begrebet er betegnelser som den danske kultur i Himmerland storbykulturen ungdomskulturen og virksomhedskulturen i Maersk Man kan tilhore flere kulturer pa en gang da man kan tilhore flere grupper pa en gang En kultur kan analyseres efter folgende logmodel der stammer fra den hollandske kulturforsker og socialpsykolog Geert Hofstede 1928 2020 Geert Hofstedes logmodel over en kulturs fire lag Ifolge denne model bestar en kultur af fire lag vaerdier ritualer helte og symboler Alle disse lag er med til at definere en speciel kultur Vaerdier er kernen i en kultur Her findes kulturens grundlaeggende overbevisninger som for det meste forbliver de samme selvom de kan blive foraeldede Det kan f eks vaere en vaerdi som Gudsfrygt eller en vaerdi som hardt arbejde Vaerdierne er det lag i kulturen som det er svaerest at fa oje pa De er det usynlige grundlag for hele kulturen Samtidig er de det lag som det er svaerest at aendre pa Ritualer er skikke og praksisser der udvikler sig gradvist Dette lag er lidt lettere at aendre pa Et ritual kan f eks vaere en bestemt made at hilse pa eller en bestemt gudstjenesteform Helte er indflydelsesrige figurer muligvis fiktive der former kulturelle fortaellinger I den danske kultur kan det vaere N F S Grundtvig i den amerikanske kultur kan det vaere George Washington Symboler er repraesenteret af maerker eller billeder f eks flag klaededragt eller frisure Symboler er det lag som er lettest at aendre pa og som er lettest pavirkelig over for modeskift Det etnografiske kulturbegrebInden for etnografi antropologi og kulturgeografi anvendes det fremherskende erhverv i en given gruppe til at betegne kulturen i denne gruppe Indtil 2 verdenskrig men ogsa senere skelnede man mellem Jaegere fiskere og samlere Hojere specialiserede jaegersamfund Nomadesamfund Halvagerbrug med jagt Helagerbrug uden plov Helagerbrug med plov Industrisamfund Kulturbegrebet anvendes tillige til at betegne et givet omrades livsform f eks i betegnelsen polynesisk kultur Det arkaeologiske kulturbegrebArkaeologien har lant det etnografiske kulturbegreb og anvender grupperne til at beskrive et givet forhistorisk samfunds overordnede indretning Arkaeologien anvender tillige kulturbegrebet til at betegne en i tid og rum udbredt levevis f eks i betegnelserne hellenistisk kultur og Ertebollekulturen Det arkaeologiske kulturbegreb opstod sammen med den moderne arkaeologi i midten af 1800 tallet Da man gik over til at danne sig billedet af fortidens levevis pa grundlag af jordfund af genstande beboelseslevn grave og knogler var det naturligt at knytte en betegnelse til sadanne iagttagne fund for derved at kunne henvise til dem nar nye lignende fund blev gjort Den forste arkaeologiske skelnen blev indfort af den danske museumsmand Christian Jurgensen Thomsen 1788 1865 der opdelte genstande efter deres materialegrundlag i henholdsvis stenalder bronzealder og jernalder Snart viste det sig at denne opdeling ikke var tilstraekkelig til at adskille ulige udformninger af den samme slags genstande og behovet for yderligere inddelinger blev snart klart En af de tidligste underinddelinger var den uslebne stenalder nu almindeligvis benaevnt som jaegerstenalder og den slebne stenalder nu almindeligvis benaevnt som bondestenalder Der skelnedes mellem et aeldre og et yngre kulturtrin Saledes skelnes der endnu i dag mellem aeldre bronzealder og yngre bronzealder I begyndelsen var antallet af sadanne betegnelser mangfoldige og flere betegnelser kunne anvendes side om side om den samme kultur Endnu i dag anvendes betegnelserne stridsoksekultur og enkeltgravskultur om samme kultur Det var ofte genstandene der betegnede kulturen og kulturtrinnet f eks i betegnelsen stridsoksekultur Det kunne dog ogsa vaere gravformerne der gjorde det f eks i betegnelserne enkeltgravskultur og hellekistetid Med tiden gik man dog over til sa vidt muligt at bruge stedbetegnelser for at beskrive de ulige materielle kulturer Til trods for at denne kulturinddeling allerede udvikledes i lobet af 1800 tallet var det forst i begyndelsen af 1900 tallet at arkaeologerne for alvor begyndte at formulere principperne bag den anvendte fremgangsmade Det var i forste raekke den australske arkaeolog Vere Gordon Childe 1892 1957 der konstaterede at bestemte materielle fund af vaben smykker fartojer begravelsesritualer og bygningsformer atter og atter blev fundet i de samme sammenhaenge Det fik den tyske arkaeolog Gustaf Kossinna 1858 1931 til at mene at han kunne opstille en entydig forbindelse mellem en arkaeologisk kulturprovins en etnisk gruppe og en sproglig enhed Skont dette i mange tilfaelde kan have sin rigtighed er det vigtigt at vaere opmaerksom pa de forbindelser der kan vaere med andre kultursamfund Disse forbindelser kan foranledige at redskaber byggeskik eller begravelsesmade spredes som handelsvarer gaver medgift krigsbytte eller besogsindtryk Det er ikke kun enkeltgenstande der definerer en kultur men den samlede levemade Et andet omrade hvor arkaeologerne med tiden har aendret holdning er forklaringerne pa at nye kulturer afloser gamle Tidligere mente man at sadanne kulturskift matte forklares ved folkevandringer hvor den tidligere kultur eller livsform blev fortraengt eller undertrykt I nyere tid ser man dog oftere sadanne kulturskifter forklaret ved at nye ideer eller teknikker har spredt sig fra et samfund til et andet Samtidig formodes det at egentlige folkevandringer har vaeret fa sma og ubetydelige Endnu i dag er der mange kulturskifter hvor arkaeologerne ikke kan blive enige om betydningen af folkevandringer Blandt de mest omstridte emner er sporgsmalet om stridsoksefolkets mulige indvandring til Vesteuropa fra sletterne nord for Sortehavet Et andet nyt traek i arkaeologien er at man i mindre grad bruger udtrykket kultur og i stedet taler om teknokomplekser engelsk Techno Complex en forkortelse for Technology Complexes Derved understreger man at man alene betegner genstandskulturen men ikke nodvendigvis den livsform eller den befolkning der har skabt den Et citat Nar jeg horer ordet kultur spaender jeg hanen pa min pistol Dette beromte citat er fejlagtigt blevet tillagt bade chefen for Hitlerjugend Baldur von Schirach den tyske propagandaminister Goebbels og rigsmarskal Hermann Goring i Tyskland Citatet kan fores tilbage til skuespillet Schlageter fra 1933 af den tyske nazistiske dramatiker Hanns Johst Forbilledet for den kulturfjendtlighed der ligger i dette citat har nogle set hos den tyske filosof Friedrich Nietzsche hvis lovprisning af det menneske kan have vaeret en inspiration for den nazistiske ideologi Det var dog ikke Nietzsches mening at lovprise en totalitaer statsmagt Se ogsaAntropologi Socialantropologi FolkeslagNoter Lad os vende tilbage til naturen Revenons a la nature foreslog den franske filosof Rousseau sin samtid i 1700 tallet Hermed mente han ikke en simpel tilbagevenden til naturtilstanden men en venden tilbage til det oprindelige og aegte i mennesket I skuespillet Schlageter lyder citatet Wenn ich Kultur hore entsichere ich meinen Browning 1 akt 1 scene Der refereres til en pistol af maerket Browning ReferencerYoutube Gisele Bundchen Best Runway Walk Notes on Interculturel Communication 1 Notes on Interculturel Communication 2 Notes on Interculturel Communication 3 Notes on Interculturel Communication 4 Kulturanalyse s 135 Allan A Lund De etnografiske kilder til Nordens tidlige historie s 114 Svend Erik Stybe Idehistorie s 336 37 LitteraturGroh Arnold A 2019 Theories of Culture London Routledge ISBN 9781138668652 Hastrup Kirsten 2004 Kultur Det fleksible faellesskab Aarhus Universitetsforlag ISBN 9788771246148 Hastrup Kirsten Rubow Cecilie og Tjornhoj Thomsen Tine 2011 Kulturanalyse Kort fortalt Samfundslitteratur ISBN 9788759314968 Jensen Iben 2013 Grundbog i kulturforstaelse Samfundslitteratur ISBN 9788759329856 Allan A Lund De etnografiske kilder til Nordens tidlige historie Wormanium 1993 ISBN 87 89531 08 6 Schein Edgar E 1992 Organizational Culture and Leadership San Francisco Jossey Bass ISBN 9781555424879 Stybe Svend Erik 1972 Idehistorie Munksgaard ISBN 8716009037 Henrik Tauber Det store hvornar Om den svaere kunst at datere fortiden Kronik i Skalk 1972 Nr 1 s 22 29 Astrup W 1995 Cassirers kulturfilosofi Slagmark Tidsskrift for idehistorie 24 117 140 Eksterne henvisningerWikimedia Commons har flere filer relateret til Kultur A Definition of Culture Notes on Interculturel Communication 2 Jul 2001 UniSci Personal Memories Reflect Culture As Much As Self