Azərbaycan
Беларусь
Danmark
Deutschland
United States
España
France
Indonesia
Italia
Қазақстан
Lietuva
Россия
ශ්රී ලංකාව
ประเทศไทย
Türkiyə
Украина
En planet fra græsk πλανήτης αστήρ planítis astír der betyder vandrende stjerne er et himmellegeme der o
Planet
En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne" ) er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier:
- Himmellegemets tyngdekraft skal være kraftig nok til, at det er i hydrostatisk ligevægt, så det bliver (næsten) rundt.
- Himmellegemet må ikke være massivt nok til selv at producere fusionsenergi.
- Der må ikke kredse mange andre små himmellegemer i samme bane som planeten.
Definitionen blev vedtaget på den Internationale Astronomiske Unions (IAU's) kongres 24. august 2006 og havde den konsekvens, at Pluto ikke levede op til kravene og derfor blev degraderet til dværgplanet.
Omkring en planet kan der ofte kredse en eller flere måner.
En forældreløs planet er en planet, der ikke kredser om nogen stjerne.
Vores eget solsystem beskrives ofte som Solen, omkredset af otte planeter (nævnt efter stigende afstand fra Solen):
- Merkur
- Venus
- Jorden
- Mars
- Jupiter
- Saturn
- Uranus
- Neptun
Hypotetiske planeter
- Ifølge skal der være en planet imellem Mars' og Jupiters baner. Da man i begyndelsen af det 19. århundrede opdagede de første asteroider, mente man at de stammede fra planeten Phäeton, der var sprunget i luften. I dag mener man, at der aldrig har været en planet på Phäetons plads, og at asteroiderne blev dannet af overskudsmateriale. Asteroiden 3200 Phaethon har i stedet overtaget navnet.
- En af teorierne for Månens dannelse angiver, at protojorden blev ramt af planeten Theia på størrelse med Mars. Noget af Theia samlede sig i kredsløb om Jorden som Månen.
- En planet skulle kunne dele jordbanen med Jorden, blot 180° forskudt (L3). Da den altid er skjult af Solen, skulle denne anti-jord ikke kunne observeres. Perturbationer vil få objekter i L3 til at være synlige fra tid til anden og der er ingen rumsonder der har observeret den.
- Mindre uforklarlige påvirkninger af Merkurs bane blev tilskrevet planeten Vulcanus af Urbain Le Verrier. Vulcanus skulle kredse om Solen i 21 mio. km afstand (sammenlignet med Merkurs 58 mio. km). Einsteins relativitetsteori forklarede i det 20. århundrede Merkurs observerede bane, så tæt på Solens tyngdefelt.
- Mindre påvirkninger af Neptuns bane kunne ikke forklares med opdagelsen af Pluto. Plutos masse var for ringe, så den hypotetiske Planet X (X er romertal ti) skulle perturbere Neptuns bane. Opdagelsen af Kuiperbæltet har mindsket nødvendigheden for en Planet X.
Se også
 | Søsterprojekter med yderligere information:
|
- Småplanet (asteroide)
- Dværgplanet
- Exo-planet
- Måne (himmellegeme)
- Månen
- Vulkan (planet)
Eksterne kilder/henvisninger
- De Ni Planeter Arkiveret 27. april 2005 hos Wayback Machine
- The Planets Arkiveret 18. september 2009 hos Wayback Machine
Forfatter: www.NiNa.Az
Udgivelsesdato:
wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer
En planet fra graesk planhths asthr planitis astir der betyder vandrende stjerne er et himmellegeme der opfylder en raekke kriterier Himmellegemets tyngdekraft skal vaere kraftig nok til at det er i hydrostatisk ligevaegt sa det bliver naesten rundt Himmellegemet ma ikke vaere massivt nok til selv at producere fusionsenergi Der ma ikke kredse mange andre sma himmellegemer i samme bane som planeten Planeterne i vores solsystem Definitionen blev vedtaget pa den Internationale Astronomiske Unions IAU s kongres 24 august 2006 og havde den konsekvens at Pluto ikke levede op til kravene og derfor blev degraderet til dvaergplanet Omkring en planet kan der ofte kredse en eller flere maner En foraeldrelos planet er en planet der ikke kredser om nogen stjerne Vores eget solsystem beskrives ofte som Solen omkredset af otte planeter naevnt efter stigende afstand fra Solen Merkur Venus Jorden Mars Jupiter Saturn Uranus NeptunHypotetiske planeterIfolge skal der vaere en planet imellem Mars og Jupiters baner Da man i begyndelsen af det 19 arhundrede opdagede de forste asteroider mente man at de stammede fra planeten Phaeton der var sprunget i luften I dag mener man at der aldrig har vaeret en planet pa Phaetons plads og at asteroiderne blev dannet af overskudsmateriale Asteroiden 3200 Phaethon har i stedet overtaget navnet En af teorierne for Manens dannelse angiver at protojorden blev ramt af planeten Theia pa storrelse med Mars Noget af Theia samlede sig i kredslob om Jorden som Manen En planet skulle kunne dele jordbanen med Jorden blot 180 forskudt L3 Da den altid er skjult af Solen skulle denne anti jord ikke kunne observeres Perturbationer vil fa objekter i L3 til at vaere synlige fra tid til anden og der er ingen rumsonder der har observeret den Mindre uforklarlige pavirkninger af Merkurs bane blev tilskrevet planeten Vulcanus af Urbain Le Verrier Vulcanus skulle kredse om Solen i 21 mio km afstand sammenlignet med Merkurs 58 mio km Einsteins relativitetsteori forklarede i det 20 arhundrede Merkurs observerede bane sa taet pa Solens tyngdefelt Mindre pavirkninger af Neptuns bane kunne ikke forklares med opdagelsen af Pluto Plutos masse var for ringe sa den hypotetiske Planet X X er romertal ti skulle perturbere Neptuns bane Opdagelsen af Kuiperbaeltet har mindsket nodvendigheden for en Planet X Se ogsaSosterprojekter med yderligere information Kategorien Planets pa Wikimedia CommonsOpslag i WikiordbogenSmaplanet asteroide Dvaergplanet Exo planet Mane himmellegeme Manen Vulkan planet Eksterne kilder henvisningerDe Ni Planeter Arkiveret 27 april 2005 hos Wayback Machine The Planets Arkiveret 18 september 2009 hos Wayback Machine