Azərbaycan
Беларусь
Danmark
Deutschland
United States
España
France
Indonesia
Italia
Қазақстан
Lietuva
Россия
ශ්රී ලංකාව
ประเทศไทย
Türkiyə
Украина
Suverænitet eller højhedsret er en stats selvbestemmelsesret Den ydre suverænitet sikrer en stat uafhængighed fra an
Selvstændighed
Suverænitet eller højhedsret er en stats selvbestemmelsesret. Den ydre suverænitet sikrer en stat uafhængighed fra andre landområder eller grupper af mennesker. Den indre suverænitet giver staten myndighed til at opretholde retsorden og varetage befolkningens fælles interesser. Hvis denne myndighed er uden begrænsninger, er der tale om legitimt voldsmonopol.
Historie
I filosofien har ideen om suverænitet fra Socrates til Thomas Hobbes, både omfattet en politisk afgrænsning og et moralsk imperativ om implementering af begrebet. Ideen omfatter bl.a. et imperativ, der forbinder statens suverænitet med statens evne til at forsvare og garantere sine borgeres interesser. I dette perspektiv er en stat, som ikke handler i borgernes interesser, ikke suveræn.
Thomas Hobbes' Leviathan legitimerer suverænens magt ved opretholdelsen af lov og orden. I enevælden var suveræniteten direkte knyttet til suverænens person, og denne var kun ansvarlig overfor Gud.
Ofte nævnes Jean Bodins værk Les Six livres de la République som det første egentlige teoretiske værk, hvor suverænitetsbegrebet søges afklaret i statsretslig forstand. De feudale samfunds magtdeling mellem konge, kirke og adel kunne ikke udgøre en suveræn myndighed; Bodin argumenterede for enevælden som den koncentration af myndighed, der kunne udgøre grundlaget for en suveræn stat. Denne tolkning udgjorde grundlaget for legitimeringen af enevældens magtapparat og var grundlaget for de westfalske traktater.
Suverænitetsbegrebet er grundlaget for folkeretten, hvor staters ret til ikke at tåle indblanding fra andre staters side er fastlagt. Den nuværende opfattelse af nationalstaters suverænitet udspringer af principperne bag den westfalske fred i 1648, hvor statens integritet, grænsekontrollens ukrænkelighed og statens overherredømme over kirken blev grundlagt. Siden 2. verdenskrig har det internationale samarbejde forårsaget begrænsninger i staternes suverænitet, både på overstatsligt og regionalt plan.
Med folkesuverænitetsprincippet opstod en anden magtdelingslære: Delingen i lovgivende magt, udøvende magt og dømmende magt, hvor myndigheder udøver suverænitet på folkets vegne. Denne deling skabte et problem, idet der teoretisk set ikke kan være tre suveræner i samme stat. Dette problem løses formelt i et parlamentarisk system, hvor den lovgivende forsamling er defineret som øverste myndighed. I praksis antages den lovgivende forsamling også i lande med klassisk magtdeling for at være suverænen.
Begrebsafklaring
Da begrebet har været til diskussion gennem flere årtusinder, har det undergået mange ændringer, specielt i oplysningstiden. I moderne tid omfatter det mindst fire forskellige aspekter:
- national suverænitet - den kontrol, en myndighed har i staten,
- interdependens suverænitet - kontrol med aktiviteter, der passerer landegrænser, fx EU's kontrol med grænsehandel
- international legitim suverænitet - formel international kontrol med suveræne stater, fx gennem FN's konventioner
- Westfalsk suverænitet - Den suverænitetstype, som var fastlagt i den westfalske fred.
Der skelnes ligeledes mellem juridisk og de facto suverænitet; en myndighed kan således juridisk være i besiddelse af suverænitet, men i praksis ude af stand til at håndhæve den. Endelig sondrer nogle fremstillinger mellem umiddelbar og ultimativ suverænitet. Den umiddelbare omfatter retten til at foretage afgørende beslutninger (fx lovgive), mens den ultimative er retten til at foretage en endelig afgørelse, der omstøder den umiddelbare beslutning. Som eksempel nævnes domstoles mulighed for at underkende en lov. I nogle lande træffes den ultimative afgørelse af en forfatningsdomstol, mens det i andre, fx Danmark, er Højesteret, der er ultimativ retslig instans.
Suverænitetsafgivelse
Gennem traktater kan en stat afgive sin suverænitet i et nærmere afgrænset omfang. EUs medlemsstater har gennem underskrivelsen af Romtraktaten og efterfølgende bindende traktater overdraget dele af den indre suverænitet til Unionen, men bevaret den ydre suverænitet.. Delstaterne i USA har i henhold til forfatningen afgivet den ydre suverænitet til forbundsstaten.
Underskrivelse af FNs traktater kan indebære afgivelse af suverænitet. Især forsøg på at bekæmpe virkninger af miljøkatastrofer og klimaforandringer, men også forsøg på at skabe fælles forståelse for international retshåndhævelse kan udgøre en begrænsning for medlemslandenes suverænitet.
Se også
- Folkesuverænitet
- Suzerænitet
Litteratur
- Hansen, Mogens Herman (2010): Demokrati som styreform og som ideologi, Museum Tusculanums Forlag, København.
- Jellinek, Georg: Allgemeine Staatslehre (Berlin 2. Opl. 1905)
Noter og referencer
- Noter
- Fra (fransk) souveraineté af sovrain, afledet af middelalderlig latin superanus, latin, (superior »højere«)
- Bemærk, at "befolkningen" i et diktatur eller tyranni ofte omtales undersåtter. mens den i et demokrati omtales som borgere eller .
- I Danmark indeholder Grundloven, især §20, bestemmelser om suverænitetsafgivelse.
- Referencer
- "sovereignty (politics)". Encyclopædia Britannica. Hentet 5. august 2010.
- Hansen (2010), s. 164
- M.Larsen:Fejlslagne stater i Mellemøsten
- Bateman, C.G. (15. februar 2011). "Nicaea and Sovereignty: Constantine's Council of as an Important Crossroad in the Development of European State Sovereignty". University of British Columbia: 54-91. 1759006.
{{cite journal}}: Cite journal kræver|journal=(hjælp) - 6 bøger om republikken
- Rasmussen, Lise Hedegaard (2002). "INTRODUKTION TIL SUVERÆNITETSBEGREBET - HISTORIE OG BEGREBSAFKLARING". Jean Monnets Skriftserie. s. 18.
{{cite web}}: Manglende eller tom|url=(hjælp) - Krasner, Professor Stephen D. (2001). Problematic Sovereignty: Contested Rules and Political Possibilities. s. 6-12. ISBN 9780231121798.
- Hansen (2010), s. 165
- Hansen (2010), s. 347
- Hansen (2010), s. 366f.
Eksterne links
- M.Larsen: Fejlslagne stater i Mellemøsten
- Lise Hedegaard Rasmussen: INTRODUKTION TIL SUVERÆNITETSBEGREBET - HISTORIE OG BEGREBSAFKLARING Jean Monnets skriftserie nr. 3 Arkiveret 13. juni 2007 hos Wayback Machine
- Lars Bangert Struwe:Suverænitetsbegrebet under kontinuerlig forandring-Suverænitet og det danske forsvar (2012)
Se også
- Suzerænitet
Forfatter: www.NiNa.Az
Udgivelsesdato:
wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer
Suveraenitet eller hojhedsret er en stats selvbestemmelsesret Den ydre suveraenitet sikrer en stat uafhaengighed fra andre landomrader eller grupper af mennesker Den indre suveraenitet giver staten myndighed til at opretholde retsorden og varetage befolkningens faelles interesser Hvis denne myndighed er uden begraensninger er der tale om legitimt voldsmonopol Omslaget til Thomas Hobbes Leviathan som fremstiller suveraenen som et magtfuldt overhoved der baerer scepter og svaerd HistorieI filosofien har ideen om suveraenitet fra Socrates til Thomas Hobbes bade omfattet en politisk afgraensning og et moralsk imperativ om implementering af begrebet Ideen omfatter bl a et imperativ der forbinder statens suveraenitet med statens evne til at forsvare og garantere sine borgeres interesser I dette perspektiv er en stat som ikke handler i borgernes interesser ikke suveraen Thomas Hobbes Leviathan legitimerer suveraenens magt ved opretholdelsen af lov og orden I enevaelden var suveraeniteten direkte knyttet til suveraenens person og denne var kun ansvarlig overfor Gud Ofte naevnes Jean Bodins vaerk Les Six livres de la Republique som det forste egentlige teoretiske vaerk hvor suveraenitetsbegrebet soges afklaret i statsretslig forstand De feudale samfunds magtdeling mellem konge kirke og adel kunne ikke udgore en suveraen myndighed Bodin argumenterede for enevaelden som den koncentration af myndighed der kunne udgore grundlaget for en suveraen stat Denne tolkning udgjorde grundlaget for legitimeringen af enevaeldens magtapparat og var grundlaget for de westfalske traktater Suveraenitetsbegrebet er grundlaget for folkeretten hvor staters ret til ikke at tale indblanding fra andre staters side er fastlagt Den nuvaerende opfattelse af nationalstaters suveraenitet udspringer af principperne bag den westfalske fred i 1648 hvor statens integritet graensekontrollens ukraenkelighed og statens overherredomme over kirken blev grundlagt Siden 2 verdenskrig har det internationale samarbejde forarsaget begraensninger i staternes suveraenitet bade pa overstatsligt og regionalt plan Med folkesuveraenitetsprincippet opstod en anden magtdelingslaere Delingen i lovgivende magt udovende magt og dommende magt hvor myndigheder udover suveraenitet pa folkets vegne Denne deling skabte et problem idet der teoretisk set ikke kan vaere tre suveraener i samme stat Dette problem loses formelt i et parlamentarisk system hvor den lovgivende forsamling er defineret som overste myndighed I praksis antages den lovgivende forsamling ogsa i lande med klassisk magtdeling for at vaere suveraenen BegrebsafklaringDa begrebet har vaeret til diskussion gennem flere artusinder har det undergaet mange aendringer specielt i oplysningstiden I moderne tid omfatter det mindst fire forskellige aspekter national suveraenitet den kontrol en myndighed har i staten interdependens suveraenitet kontrol med aktiviteter der passerer landegraenser fx EU s kontrol med graensehandel international legitim suveraenitet formel international kontrol med suveraene stater fx gennem FN s konventioner Westfalsk suveraenitet Den suveraenitetstype som var fastlagt i den westfalske fred Der skelnes ligeledes mellem juridisk og de facto suveraenitet en myndighed kan saledes juridisk vaere i besiddelse af suveraenitet men i praksis ude af stand til at handhaeve den Endelig sondrer nogle fremstillinger mellem umiddelbar og ultimativ suveraenitet Den umiddelbare omfatter retten til at foretage afgorende beslutninger fx lovgive mens den ultimative er retten til at foretage en endelig afgorelse der omstoder den umiddelbare beslutning Som eksempel naevnes domstoles mulighed for at underkende en lov I nogle lande traeffes den ultimative afgorelse af en forfatningsdomstol mens det i andre fx Danmark er Hojesteret der er ultimativ retslig instans SuveraenitetsafgivelseGennem traktater kan en stat afgive sin suveraenitet i et naermere afgraenset omfang EUs medlemsstater har gennem underskrivelsen af Romtraktaten og efterfolgende bindende traktater overdraget dele af den indre suveraenitet til Unionen men bevaret den ydre suveraenitet Delstaterne i USA har i henhold til forfatningen afgivet den ydre suveraenitet til forbundsstaten Underskrivelse af FNs traktater kan indebaere afgivelse af suveraenitet Isaer forsog pa at bekaempe virkninger af miljokatastrofer og klimaforandringer men ogsa forsog pa at skabe faelles forstaelse for international retshandhaevelse kan udgore en begraensning for medlemslandenes suveraenitet Se ogsaFolkesuveraenitet SuzeraenitetLitteraturHansen Mogens Herman 2010 Demokrati som styreform og som ideologi Museum Tusculanums Forlag Kobenhavn Jellinek Georg Allgemeine Staatslehre Berlin 2 Opl 1905 Noter og referencerNoterFra fransk souverainete af sovrain afledet af middelalderlig latin superanus latin superior hojere Bemaerk at befolkningen i et diktatur eller tyranni ofte omtales undersatter mens den i et demokrati omtales som borgere eller I Danmark indeholder Grundloven isaer 20 bestemmelser om suveraenitetsafgivelse Referencer sovereignty politics Encyclopaedia Britannica Hentet 5 august 2010 Hansen 2010 s 164 M Larsen Fejlslagne stater i Mellemosten Bateman C G 15 februar 2011 Nicaea and Sovereignty Constantine s Council of as an Important Crossroad in the Development of European State Sovereignty University of British Columbia 54 91 1759006 a href wiki Skabelon Cite journal title Skabelon Cite journal cite journal a Cite journal kraever journal hjaelp 6 boger om republikken Rasmussen Lise Hedegaard 2002 INTRODUKTION TIL SUVERAENITETSBEGREBET HISTORIE OG BEGREBSAFKLARING Jean Monnets Skriftserie s 18 a href wiki Skabelon Cite web title Skabelon Cite web cite web a Manglende eller tom url hjaelp Krasner Professor Stephen D 2001 Problematic Sovereignty Contested Rules and Political Possibilities s 6 12 ISBN 9780231121798 Hansen 2010 s 165 Hansen 2010 s 347 Hansen 2010 s 366f Eksterne linksM Larsen Fejlslagne stater i Mellemosten Lise Hedegaard Rasmussen INTRODUKTION TIL SUVERAENITETSBEGREBET HISTORIE OG BEGREBSAFKLARING Jean Monnets skriftserie nr 3 Arkiveret 13 juni 2007 hos Wayback Machine Lars Bangert Struwe Suveraenitetsbegrebet under kontinuerlig forandring Suveraenitet og det danske forsvar 2012 Se ogsaSuzeraenitet