Azərbaycan
Беларусь
Danmark
Deutschland
United States
España
France
Indonesia
Italia
Қазақстан
Lietuva
Россия
ශ්රී ලංකාව
ประเทศไทย
Türkiyə
Украина
Et verdenshav ocean er et større sammenhængende saltvandområde og er en del af hydrosfæren Over 70 ca 360 mill km af
Verdenshave
Et verdenshav (ocean) er et større sammenhængende saltvandområde og er en del af hydrosfæren. Over 70 % (ca. 360 mill. km²) af jordens overflade er dækket af sammenhængende saltvandsmasser som vi kalder verdenshavet eller det globale ocean – og som gerne inddeles i flere verdenshave. Havene består af omkring 1,35 milliarder kubikkilometer saltvand. Middeldybden i havet er omkring 3.800 meter, hvilket betyder at omkring 60 procent af havet udgøres af dybhav.
Antallet af verdenshave er afhængigt af opgørelsesmetoden og kan være fra 1 til 7.
Tre verdenshave
- Stillehavet
- Atlanterhavet
- Det Indiske Ocean
Fire verdenshave
- Stillehavet
- Atlanterhavet
- Det Indiske Ocean
- Ishavet
Fem verdenshave
- Stillehavet
- Atlanterhavet
- Det Indiske Ocean
- Ishavet
- Det Sydlige Ishav
Syv verdenshave
Der findes forskellige inddelinger, se De syv have.
Regioner
Verdenshavet eller verdenshavene bliver inddelt i talrige regioner afhængig af de fysiske og biologiske betingelser af disse områder. Den pelagiske zone inkluderer alle åbne verdenhavs regioner og kan underinddeles i regioner kategoriseret efter dybde og lysmængde.
Den fotiske zone omfatter verdenshavet fra vandoverfladen til 200 meter ned. Dette er regionen hvor fotosyntesen sædvanligvis forekommer og derfor indeholder den største biodiversitet i verdenshavet. Her kan planter og alger typisk leve.
Da planter og alger kun kan overleve med fotosyntese, vil enhver livsform fundet lavere end 200 meters dybde, enten leve af materiale som drysser ned fra oven (se marin sne) – eller finde en anden primær energikilde; dette kommer ofte i form af hydrotermiske væld i hvad der er kendt som den afotiske zone (alle dybder dybere end 200m). Den pelagiske del af den fotiske zone er kendt som den epipelagiske. Den pelagiske del af den afotiske zone kan yderligere inddeles i regioner som følger hinanden lodret. Den mesopelagiske er den øverste afotiske region, med sin laveste grænse ved en termoklin på 12 °C, som, i troperne generelt ligger mellem 700 og 1.000 m nede. Efter denne er der den bathypelagisk liggende mellem 10 °C og 4 °C, eller mellem 700 eller 1.000 m og 2.000 eller 4.000 m. Liggende under den bathypelagisk nedre grænse er den Abyssopelagiske, hvis nedre grænse ligger ved omkring 6.000 m. Den sidste zone falder ned i oceangravene, og er kendt som den Hadopelagisk. Denne zone ligger mellem 6.000 m og 10.000 m er den dybeste oceaniske zone.
Sammen med de pelagiske afotiske zoner er der også de bentiske afotiske zoner, disse korresponderer til de tre dybeste zoner. Den dækker fra og ned til omkring 4.000 m. Den zone dækker de abyssale flader mellem 4.000 og 6.000 m. Sidst er der den , der korresponderer til den hadalpelagiske zone som findes i oceangravene.
Den pelagiske zone kan også deles i to underregioner, den neritiske zone og den . Den neritiske omfatter vandmasserne direkte over Kontinentalsoklen, mens den oceaniske zone omfatter alt helt åbent vand.
I kontrast, dækker den littorale zone regionen mellem lavvande og højvande og repræsenterer overgangsområdet mellem marine og terrestiske betingelser. Den littorale zone er også kendt som den zone fordi den er området hvor tidevandets niveau påvirker regionens betingelser.
Se også
 | Søsterprojekter med yderligere information:
|
- Død zone
- Havstrømme
- Kontinent
- Nordpolen
- Pladetektonik
- Plastforurening
- Tektonik
- Verdens lande
- Ækvator
Kilder/Henvisninger
- Tre verdens have Brøndums Encyklopædi Arkiveret 8. november 2004 hos Wayback Machine
- Fem verdenshave En verdenomsejling under havet (af Jules Verne) Arkiveret 23. september 2003 hos Wayback Machine
Eksterne henvisninger
- 2004-01-30, ScienceDaily: NASA Satellites See Ocean Conditions In 3-D, Improve Forecasts Citat: "..."It's a three-dimensional look at the ocean, from the surface to the ocean bottom," said Yi Chao of NASA's Jet Propulsion Laboratory (JPL), Pasadena, Calif., lead scientist on the project...The end product from our 3-D ocean model includes temperature, salinity and current..."
Forfatter: www.NiNa.Az
Udgivelsesdato:
wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer
Et verdenshav ocean er et storre sammenhaengende saltvandomrade og er en del af hydrosfaeren Over 70 ca 360 mill km af jordens overflade er daekket af sammenhaengende saltvandsmasser som vi kalder verdenshavet eller det globale ocean og som gerne inddeles i flere verdenshave Havene bestar af omkring 1 35 milliarder kubikkilometer saltvand Middeldybden i havet er omkring 3 800 meter hvilket betyder at omkring 60 procent af havet udgores af dybhav Kort som viser verdenshavenes verdenshavets vand set fra sydpolen Verdenshavet er et storre sammenhaengende saltvandomrade som er hele vejen rundt om jorden Verdenshavet bliver inddelt i et antal omrader verdenshave Saedvanligvis inddeles i fem verdenshave Stillehavet Atlanterhavet Det Indiske Ocean Ishavet og Det Sydlige Ishav de sidste to typisk ind i de forste tre Jordens fem Verdenshave Antallet af verdenshave er afhaengigt af opgorelsesmetoden og kan vaere fra 1 til 7 Tre verdenshaveStillehavet Atlanterhavet Det Indiske OceanFire verdenshaveStillehavet Atlanterhavet Det Indiske Ocean IshavetFem verdenshaveStillehavet Atlanterhavet Det Indiske Ocean Ishavet Det Sydlige IshavSyv verdenshaveDer findes forskellige inddelinger se De syv have RegionerInddeling af verdenshavet Verdenshavet eller verdenshavene bliver inddelt i talrige regioner afhaengig af de fysiske og biologiske betingelser af disse omrader Den pelagiske zone inkluderer alle abne verdenhavs regioner og kan underinddeles i regioner kategoriseret efter dybde og lysmaengde Den fotiske zone omfatter verdenshavet fra vandoverfladen til 200 meter ned Dette er regionen hvor fotosyntesen saedvanligvis forekommer og derfor indeholder den storste biodiversitet i verdenshavet Her kan planter og alger typisk leve Da planter og alger kun kan overleve med fotosyntese vil enhver livsform fundet lavere end 200 meters dybde enten leve af materiale som drysser ned fra oven se marin sne eller finde en anden primaer energikilde dette kommer ofte i form af hydrotermiske vaeld i hvad der er kendt som den afotiske zone alle dybder dybere end 200m Den pelagiske del af den fotiske zone er kendt som den epipelagiske Den pelagiske del af den afotiske zone kan yderligere inddeles i regioner som folger hinanden lodret Den mesopelagiske er den overste afotiske region med sin laveste graense ved en termoklin pa 12 C som i troperne generelt ligger mellem 700 og 1 000 m nede Efter denne er der den bathypelagisk liggende mellem 10 C og 4 C eller mellem 700 eller 1 000 m og 2 000 eller 4 000 m Liggende under den bathypelagisk nedre graense er den Abyssopelagiske hvis nedre graense ligger ved omkring 6 000 m Den sidste zone falder ned i oceangravene og er kendt som den Hadopelagisk Denne zone ligger mellem 6 000 m og 10 000 m er den dybeste oceaniske zone Sammen med de pelagiske afotiske zoner er der ogsa de bentiske afotiske zoner disse korresponderer til de tre dybeste zoner Den daekker fra og ned til omkring 4 000 m Den zone daekker de abyssale flader mellem 4 000 og 6 000 m Sidst er der den der korresponderer til den hadalpelagiske zone som findes i oceangravene Den pelagiske zone kan ogsa deles i to underregioner den neritiske zone og den Den neritiske omfatter vandmasserne direkte over Kontinentalsoklen mens den oceaniske zone omfatter alt helt abent vand I kontrast daekker den littorale zone regionen mellem lavvande og hojvande og repraesenterer overgangsomradet mellem marine og terrestiske betingelser Den littorale zone er ogsa kendt som den zone fordi den er omradet hvor tidevandets niveau pavirker regionens betingelser Se ogsaSosterprojekter med yderligere information Kategorien Oceans pa Wikimedia CommonsOpslag i WikiordbogenDod zone Havstromme Kontinent Nordpolen Pladetektonik Plastforurening Tektonik Verdens lande AEkvatorKilder HenvisningerTre verdens have Brondums Encyklopaedi Arkiveret 8 november 2004 hos Wayback Machine Fem verdenshave En verdenomsejling under havet af Jules Verne Arkiveret 23 september 2003 hos Wayback MachineEksterne henvisninger2004 01 30 ScienceDaily NASA Satellites See Ocean Conditions In 3 D Improve Forecasts Citat It s a three dimensional look at the ocean from the surface to the ocean bottom said Yi Chao of NASA s Jet Propulsion Laboratory JPL Pasadena Calif lead scientist on the project The end product from our 3 D ocean model includes temperature salinity and current